Vores Økologiske lam og får.

Vores Økologiske får af racerne Gotlænder får, Finulds får, Gammel Norsk Spælsau samt krydsninger. Da de alle er nordiske korthalefår danner de fedtet på organerne i stedet for uden på kroppen og det giver det lækreste kød, de smukkeste skind samt garn og uld.

Hos os starter "Fåreåret" omkring 1. november, hvor fårene lukkes ind til vædder, og ilæmmes i løbet de næste to måneder.

Fårene går på foldene hele året, men har mulighed for at gå ind i laderummet eller i læskuret. Fårene bliver klippet sidst i februar, som er ca. en måned før læmning først i april måned.

Midt i marts måned kommer de får ind på stald, som er blevet ilæmmet. Når fårene har læmmet i en læmmeboks, så bliver moderfåret og lammene der en lille uges tid, hvorefter de bliver lukket ud til flokken. Midt i april måned, alt efter vejret, kommer de udendørs.

Her lever lammene hele sommeren indtil efteråret, hvor de lam der ikke skal anvendes til avl, slagtes i november måned.

Kødet fra vores racer udmærker sig ved, at også fårekødet er delikat og uden "uldsmag", da de ikke danner intramuskulært fedt. Vi sælger hele lam og får.

I september måned bliver alle dyrene klippet igen og så er "fåreåret" slut, når de igen sættes til vædder i november.Cool

Mulige udskæringer af lam. Der kan laves fars af slagene.